Om os
Michaela Maria Arvesen - 50 år
Har siden 1997 været madstylist i reklamebranchen med kunder som Weber, Karat Kaffe, Den Gamle Fabrik, Lavazza og Urtekram. Arbejder i dag fast som madstylist for Netto og har kunder som 1664 Blanc, Mejeriforeningen og Bonduelle.
Elsker mad og har arbejdet med mad siden 1993, hvor hun startede med at have sin egen kantine; først hos Domino Film & TV, der efter hos M-tv og siden hen hos Schiller & Co. Her leverede hun også mad til catering til mediebranchen og private arrangementer.
I 2016 åbnede Michaela butikken Cph-Tokyo Vintage i København K. Efter en rejse til Japan, blev hun forelsket i landet og hele kulturen og har siden besøgt Tokyo mere end 29 gange.
Inden hun åbnede butikken, var Michaela ansat fra 2007 til 2016 i DR Fiktion som PA for Ingolf Gabold og Nadia Kløvedal Reich og senere for Piv Bernth med opgaver indenfor ledelsesarbejde, festivaler og projektledelse. Her gennemførte hun også en diplomuddannelse som Enneagram Practitioner, der omhandler menneskers indbyrdes interaktion, ledelse og gruppedynamik.
Uddannet Akademiøkonom i Kommunikation i 2002 med efterfølgende ansættelse som udviklingsproducer hos Nordisk Film Production med fokus på talentudvikling. Har læst Film og medievidenskab og HA Jur.
Startede i 2020 MaDLaB med Piet.
Piet Frisch Simonsen - 54 år
Uddannet reklamefotograf og har senest arbejdet med fokus på erhvervsportrætter. Derfor er Piet vant til at tilgå mennesker og hurtigt skabe trygge rammer for dem i en måske uvant situation. Ved siden af jobbet som fotograf startede Piet sit eget cateringfirma, der servicerede forskellige firmaer og private til events og arrangementer.
Interessen for mad og smag har altid været der, men det har i de sidste 7 år udviklet sig til noget, der også er blevet en del af Piets levevej.
Piets fascination for asiatisk mad og japansk enkelthed er gennemgående i hans måde at tilgå madlavning - han er optaget af smag, konsistens og udseende, som er vigtige faktorer i det, at skabe nysgerrig omkring mad og madlavning.
2020 - Startede MaDLaB med Michaela
2016 - Startede Tr’eat, et catering firma, der tilbyder mad til events og arrangementer, hvor smag, konsistens og udseende er i fokus.
2001 - Startede “piet photography”, en fotovirksomhed som i dag beskæftiger sig både med still fotografi og mindre videoproduktioner. Har de sidste 19 år rejst verden rundt for både danske og internationale virksomheder bl.a. Carlsberg, Radiometer, Novo Nordisk, Ferring, Honda, Chevrolet, Mærsk, tdc m.fl.
1996 - 2001 Fotografelev hos Leif Schiller (Schiller & co) og siden Claus Sonne.
1991 - 1995 Uddannet civiløkonom på Syddansk Universitet (HA)
1970 - Indledende øvelser for at nå de ovenstående punkter. Startede i Sverige og fortsatte i Danmark.